Mottaker: | FREDERIK HEGEL |
Datering: | 4. desember 1885 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr justitsråd Hegel!
Allerede for længe siden skulde jeg have tilstillet Dem den til brug for skolebogen forlangte prøve på min håndskrift; men uheldigvis er der passeret mig noget, som ellers ikke plejer ské, idet jeg nemlig har forlagt det mig tilsendte blad papir uden at det hidtil har været mig muligt at genfinde samme. Da jeg ikke ganske nøje husker formatet, må jeg ulejlige Dem med at sende mig et nyt blad, hvilket da i udfyldt stand straks skal blive tilbagesendt.
Derhos må jeg bede Dem vise mig den tjeneste for et beløb af 1000 kroner at sende mig en anvisning på et herværende bankfirma. Jeg har visst nok ikke et
så stort beløb indestående hos Dem, – jeg forudsætter nemlig at Sigurd efter min afrejse fra København
to gange har hævet penge hos Dem, – men jeg stoler på Deres sædvanlige tjenestvillighed.
Faksimile |
Katastrofen med H. P. Hansen kom mig meget overraskende. Sørgelige er jo også de begivenheder, som er fulgt bagefter; men den hele situation må vel betragtes som forbigående. At nogle af mine danske obligationer måske for øjeblikket står i en noget lavere kurs foruroliger mig ikke; thi det er jo dog utvilsomt sikkre papirer.
Min krig med det norske studentersamfund har fået den afslutning, som jeg ventede.
Dietrichson er fejet væk og der er dannet et nyt frisindet samfund. Hermed må jeg indtil videre være tilfreds. Her lever vi nu hyggeligt og stille; næsten altfor stille. Vi vilde gerne at rejsende
nordboer vilde besøge os lidt oftere.
Faksimile |
Med planen til
mit nye skuespil er jeg nu ganske på det rene og jeg begynder at skrive på det om nogle få dage. Det blir i fire akter og interesserer mig meget.
Opførelsen af «Peer Gynt» imødeser jeg med stor spænding og forventning. Jeg beder Dem om, når tiden kommer, godhedsfuldt at ville modtage honoraret; herom tror jeg nemlig ikke at jeg har truffet nogen aftale med direktør Andersen og ønsker ikke at han skal sende pengene direkte hid.
Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.